1. Barmet ubarberet brun posør
2. Strømpebukset dame i udendørs handling
3. Husbond i påspændt bagsædeaktion
4. Gammeldags hård kerne
5. Husmoderens hjemmelavede cremetærte
6. Bleg busket kone gør det
7. Fingernem blondine i disse klips
8. Opskørt moder på stranden
9. Moden kontordame ordner sorte mænd
10. Hanhun på håndarbejde i glædeshul
Udgivet i Uncategorized
Har lige sat mig og opdager at jeg har læst hele sektionen undtagen
Nynnes dagbog og lorten er ikke engang halvvejs ude.
Bedst som man tror at det ikke kan blive værre kommer spørgsmålet:
“har du kultursektionen?”. Jeg river den ulæste side ud og skubber
resten under toiletdøren.
Kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har læst avis på den
nynneagtige måde. Men hun ligner sig selv. Det er lidt som at møde en
ekskæreste eller finde en stjålet cykel igen, man har lyst til en tur
mere, men orker ikke besværet med at huske koden der kan lukke låsen
op.
Og man lægger mærke til alle de ting man blev så pisseirritetet over
sidst: “Noget terror ovre i det dersens…”
Og alle prikkerne… Det er som om der kommer flere af dem jo tættere
man kommer på slutningen… jo tættere forfatteren kommer på
deadline…
Og alle listerne:
1. Med gode grunde
2. Med dårlige sammenligninger
3. Med tidstypiske ord der er svære at få flettet ind i handlingen.
Plop.
Plop. Plop. Lortet vælter ud mens jeg læser. Hvad ville Nynne sige?
Tømme ryggen? Dreje en vase? Sende Lord Nelson på kanalrundfart?
Følge Muhammed til svømning? Frigive en Mandela?
Færdig. Jeg griber ud efter rullen med toiletpapir: #%\$&/@#!. Og så
sidder man der. Uden toiletpapir.
Jeg kigger ned på avispapiret, hmm hvis jeg folder det? Gad vide om
tryksværten smitter af? Nå, nød lærer nøgen mand at finde en
løsning og snart kan jeg trække ud og overlade afføringsrampen til
hende.
“Har du revet siden med nynne ud?” Hun kigger på mig. Jeg kigger på
hende. Hvad ville nynne gøre?
“Vil du virkelig gerne læse den?” Hun nikker.
“Hvor langt vil du gå?”
“Gennem ild og vand, I tyndskid til halsen”
Jeg bukker mig, trækker tangaen ned og med begge hænder spreder jeg
ballerne og kigger på hende gennem mine ben: “kan du svare mig på om
sværten er smittet af?”
“Hvor er du klam!”
“Hvorfor læser du det, jeg kunne skrive noget der var mere interessant”
“Så gør det… start en blog”
Ups, det tror jeg allerede jeg har gjort.
